Sinnet Tiwaz

Sinnet Tiwaz
Foto: Alexandar Søndergaard

Sinnet Tiwaz er en dansk billedkunstner med et globalt livssyn. Hendes kunst bevæger sig i fortid og nutid med et stærkt fokus på myterne og mellemrummene i livet. I sin kunst arbejder Sinnet med at skabe forskellige stadier af bevidsthed og opfattelse og en iver efter. at kunst skal sanses i stedet for at opfattes rationelt.
Som kunstner er Sinnet Tiwaz storyteller og hendes værker arbejder med skiftende virkeligheder og kontrastfyldte overtoner. Lys og mørke går hånd i hånd i takt med idylliske og smukke romantiske farvenuancer; ofte i samme værk.

Gådefuldt og kompetent er ord, som kommer til én, når man står over for et hvilket som helst maleri af den nordiske kunstner, selv om Nordic Noir ikke er det, der præger hende. Det er svært ikke at mærke, at der er meget mere på spil end det, der møder øjet.
”I vores del af verden bliver vi mere eller mindre hjernevasket til at opfatte verden på en analytisk og rationel måde, som fjerner det smukke ved livet. Personligt elsker jeg bredden og dybden i fortidens historiefortællere, som forstod vigtigheden af værdier som sjæl og ånd igennem kraftfuld fortællekunst. I dag har vi mere end nogensinde brug for legenderne fra sangvinske grækere, First Nation Americans og tankevækkende Jungianske overvejelser som kontrast til vores alt for tæmmede logik og fornuft”. Sinnet Tiwaz

 

 

 

Back to Top